Forestil dig et land, hvor regeringen udvider antallet af højesteretsdommere, så loyale kræfter kan få sæde, og fremover lader landets dommerstand blive udpeget af en ny regeringskontrolleret domstolsstyrelse. Medierne kan ikke længere operere frit, men må acceptere kontrol af en statsautoriseret ’medie-tsar’. Religionsfriheden er også under pres, ligesom den nye grundlov nu forbyder registrerede partnerskaber for homoseksuelle. Valgkredsene er også blevet ændret på en sådan måde, at regeringspartiet næsten kun kan vinde de kommende valg.
Titusinder protesterer mod udemokratisk 'Orbanistan' Ungarns premierminister Viktor Orban er systematisk ved at afmontere magtens tredeling og retsstatens grundprincipper. Med vedtagelsen af den nye ungarske grundlov befinder EU sig nu i en dobbelt krise.


