Ved første øjekast ligner EU’s kvotesystem (ETS) mest af alt en beskæftigelsesordning for europæiske bureaukrater, lobbyister, momssvindlere og hackertyve.
Da EU-kommissionen 19. januar lukkede for handel med CO2-kvoter, efter at 475.000 CO2-kvoter til en værdi af 52 mio. kr. var forsvundet fra det tjekkiske kvoteregister, var det blot den seneste af en lang række hændelser, der sætter spørgsmålstegn ved, om ETS er det rigtige redskab til reduktion af CO2-udledninger. De sidste par år har ETS været ramt af et hav af kedelige svindel- og forsvindingsnumre, herunder den omfattende momssvindel for milliarder af kroner via det danske kvoteregister.

