Både USA og mange sydeuropæiske lande er i dyb økonomisk krise. Aktiemarkederne er styrtdykket, og økonomer forudser, at flere sydeuropæiske lande står over for en statsbankerot.

USA, der tidligere var verdens mest kreditværdige land, kan også gå fallit. Det har været en højdramatisk uge. Hvordan kunne det gå så galt, Jørgen Ørstrøm Møller? »Det er først og fremmest på grund af dårlig politisk ledelse i den vestlige verden, og fordi vi er styret af en økonomisk teori, som ikke længere svarer til virkeligheden«, siger den tidligere topdiplomat, som i dag forsker i international økonomi og netop har udgivet bogen ’How Asia can shape the World’. Hvad venter der os på den anden side af den aktuelle krise? »Vi vil få en markant lavere global vækst de næste 10 år eller i endnu længere tid. Vi vil også se et dramatisk skifte i de globale økonomiske magtforhold. Vestens dominans vil svinde til fordel for Asien og måske Latinamerika – ja, sågar Afrika på længere sigt. Vi vil gå fra rigelighedens epoke til knaphedens epoke – fra en verdensøkonomi, der har været præget af let adgang til billige råvarer, til en ny tid, hvor der er knaphed på alt lige fra vand og fødevarer til olie og mineraler. Ja, der bliver knaphed på noget så basalt som rent miljø. Vi står altså over for et af historiens meget store trendskifter«. Det lyder meget dystert. Hvordan vil denne knaphed på alt så komme til udtryk? »I første omgang vil det give sig udslag i stigende priser og måske på længere sigt en direkte fysisk knaphed på vand, fødevarer osv. Ifølge FN’s fødevareorganisation FAO’s analyser er der i dag omkring 40 lande i verden, der er ramt af hel eller delvis underernæring«. De fleste af de politikere, som leder verden i dag, vil nok sige, at du er galt afmarcheret og ser alt for sort på verdensøkonomien og den måde, der føres politik på i Vesten? »Hvis vi tager de meget store briller på, kan man sige, at vi i 200 år har levet i industrialiseringens tidsalder og nationalstatens epoke. Det har ført til et liberalt, repræsentativt demokrati og en markedsøkonomi, som jeg kalder den amerikanske udgave af kapitalismen. Nu står vi i en situation, hvor både det politiske system og det økonomiske system er kommet til kort. Men politikerne og økonomerne i Vesten vil ikke erkende det«. Men vi hører jo dagligt masser af gode politiske bud på veje ud af krisen? »Når jeg læser, hvad anerkendte fagøkonomer og nobelpristagere skriver om, hvad der er vejen ud af krisen, er deres svar, at man skal pumpe flere penge ud i det offentlige forbrug i USA. Men det skal man jo gøre for lånte penge! Andre siger, at man bare skal stimulere det private forbrug i Kina og Indien. Men vi kan ikke bare kopiere vores vestlige masseforbrugssamfund til at omfatte de 2 milliarder mennesker, som bor i Kina og Indien. Det er der ikke ressourcer til i verden«. Gældskrise En af den seneste tids store politiske begivenheder var, at det lykkedes for USA’s præsident Obama at få hævet den amerikanske stats gældsloft. Det var vel en god ide for at forhindre verdensøkonomien i at gå helt i sort? »Nej, det var en katastrofal beslutning. Jeg ved godt, at det lyder meget provokerende, men det havde formentlig været bedre for både USA og verden, hvis det ikke var lykkedes for de amerikanske politikere at hæve gældsloftet. For var det ikke lykkedes at hæve gældsloftet, havde det ført til en amerikansk erkendelse af, at de var nødt til at løse de grundlæggende problemer i USA’s økonomi«. Men kunne de gøre andet end at skaffe sig mere tid? »Ja, for nu bliver det kun meget værre. Jeg er overbevist om, at USA går fallit på et eller andet tidspunkt. Tallene er helt entydige. Hvis vi tager tallene fra Obamas egen administration, så siger de, at i 2020 vil de føderale udgifter – statens udgifter – svare til 28 procent af bruttonationalproduktet (BNP). De føderale indtægter vil i 2020 svare til 21 af BNP. Der er altså et meget stort gab på 7 pct. Uden skatteforhøjelser vil det betyde, at den amerikanske stat skal bruge 20 pct. af sine årlige indtægter på bare at betale renter på de enorme lån. Det kan ikke lade sig gøre at hæve skatterne i USA. Det er ikke kun republikanerne, som blokerer. Selv om der var rent demokratisk flertal i USA, ville du ikke kunne gennemføre en markant skatteforhøjelse. Det er der simpelt hen ikke flertal for. Hele det amerikanske samfund er bygget op omkring lave skatter«.