Lars Skipper, lektor i økonomi på Aarhus Universitet, skrev i en Kronik her i avisen 26.5., at regeringens udspil til en beskæftigelsesreform er »penge ud ad vinduet«. Den konklusion bygger Skipper på tre påstande: For det første at den aktive beskæftigelsesindsats ikke kan betale sig for samfundet. For det andet at et uddannelsesløft, hvor ufaglærte ledige får mulighed for at få et svendebrev og papir på deres kompetencer, ikke er en god forretning. Og for det tredje at regeringens udspil til en beskæftigelsesreform ikke bygger på fakta og forskning.
Jeg er uenig med Skipper.
