Fem grunde til at sige nej til skifergas

I sidste uge fandt en bemærkelsesværdig begivenhed sted i Danmark. En begivenhed, som kan få vidtrækkende konsekvenser for miljøet og klimaet.

Frederikshavns Byråd besluttede at godkende den første efterforskningsboring efter skifergas nogensinde på dansk grund. Dermed er første skridt taget henimod at gøre Danmark til en skifergasproducerende nation.

Hvis den udvikling får lov til at fortsætte, vil det ikke alene være et alvorligt tilbageskridt for klimaet. Det kan medføre forurening af vores grundvand, store mængder kemikalieforurenet spildevand og radioaktivt affald. Skifergas er et fossilt brændsel, og det er det sidste, vi har brug for, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at bremse klimaforandringerne.

Spørgsmålet om, hvorvidt vi skal indvinde skifergas i Danmark handler om, hvilken fremtid vi ønsker for klimaet og det danske miljø. Det spørgsmål er for vigtigt til at kunne besvares lokalpolitisk. Derfor er det helt afgørende, at vi tager debatten på et oplyst grundlag, at den føres på nationalt niveau, og at regeringen og Folketinget kommer på banen.

Ifølge Nordsøfonden, der sammen med olieselskabet Total har fået licens til at foretage efterforskningsboring i Nordjylland, er der store fordele ved at gøre Danmark til en skifergasproducerende nation. Især økonomiske fordele.

Men de fordele kan ikke retfærdiggøre de negative konsekvenser, som skifergas har for miljø og klima. Her er fem grunde til at sige nej til skifergas.

1. Skifergas skader klimaet

Kloden bliver varmere. Det er næppe en nyhed for nogen. Og verdens ledende klimaforskere er enige om, at vores brug af fossile brændsler, såsom kul, olie og naturgas, er hovedårsagen til den globale opvarmning, som skaber ekstreme vejrfænomener verden over. For nyligt kunne FN’s Klimapanel så slå fast, at vi kun kan tillade os at brænde 1/3 af de allerede kendte reserver af fossile brændsler af, hvis vi skal bremse klimaforandringerne. Der er derfor slet ingen grund til at lede efter flere fossile brændsler, når vi allerede har flere, end vi kan tillade os at bruge.

Fortalere for skifergas argumenterer, at skifergas skulle være mere skånsomt for klimaet end kul og olie. Men meget tyder på, at skifergas vil være lige så klimabelastende som olie og kul. Faktisk er metan en væsentligt kraftigere drivhusgas end CO2, og selv et lille metanudslip ved produktionen af skifergas vil medføre, at den vil være ligeså skadelig for klimaet som kul.

2. Forurenet grundvand

Skifergas er en naturgas, der ligger 3-4 kilometer under jordens overflade. Der kræves derfor en helt særlig metode for at hente gassen op fra dybderne. Den metode kaldes hydraulisk frakturering – eller bare ’fracking’. Den indebærer, at der bores gennem grundvandszonen, videre ned i undergrunden og vandret ind i skiferlagene, hvor store mængder vand, sand og kemikalier under højt tryk pumpes ind, så skiferen sprækkes op, og gassen frigøres. Hver eneste boring kræver flere frackinger – og hele 10 millioner liter vand og 50 tons forskellige kemikalier.

De enorme mængder kemikalier risikerer at forurene vores grundvand. Netop i Danmark er der ellers særlig god grund til at beskytte grundvandet. Vi drikker vandet direkte fra hanen herhjemme – og 99 procent af vores drikkevand er urenset, oppumpet drikkevand.

I Danmark skal vi passe på vores grundvand. Det gør vi ikke med skifergas.

3. Spildevand med kemikalier og radioaktive stoffer

Skiferlagene indeholder ikke bare naturgas – det indeholder også radioaktive stoffer såsom uran, thorium, radium og luftarten radon. Det er radioaktive stoffer, der vil efterlade rester i spildevandet og komme med op til overfladen med frack-vandet, når skifergassen hentes op.

Hvad skal vi stille op med det forurenede spildevand? Og hvordan sikrer vi os, at der ikke efterlades farligt miljøaffald? De spørgsmål mangler vi stadig at få svar på.

4. Dårlige erfaringer fra udlandet

Debatten om skifergas raser også andre steder end i Danmark, og der er god grund til at lære af erfaringerne fra udlandet.

I USA har man satset stort på skifergas, og det har langt fra været noget eventyr. Her har man blandt andet målt store metan-udslip i stater som Denver og Utah, og vandforurening har for nyligt fået 250 læger, forskere og organisationer til at advare guvernøren i New York State om, at skifergasproduktion vil føre til ’trusler mod luften, vandet, samt helbredet og sikkerheden for borgerne’.

I Frankrig, Bulgarien og i drikkevandsområder i Tyskland har man taget konsekvensen og valgt at forbyde skifergasproduktion. Det bør give stof til eftertanke i Danmark.

5. Disharmoni med regeringens klimapolitik

Danmark er kendt som et foregangsland på energi- og klimaområdet, og regeringen har verdens mest ambitiøse energi- og klimamålsætninger om at omstille til 100% vedvarende energi i 2050 – og allerede i 2035 i el- og varmesektoren.

Det er prisværdigt og vigtigt. Men netop derfor er det så meget desto mere besynderligt, hvis denne regering giver grønt lys for skifergasproduktion i Danmark.

LÆS LEDER

Vi har slet ikke brug for skifergassen – den naturgas, vi ifølge regeringens planer skal bruge i omstillingen til vedvarende energi, kan leveres fra de eksisterende felter i Nordsøen. Dansk skifergas ville derfor kun være til eksport.

Så hvorfor skal vi producere skifergas i Danmark?

Socialdemokraternes klima- og energiordfører, Jens Joel, har argumenteret med, at hvis ikke Danmark henter gassen op, så er der jo bare nogle andre lande, der gør det. Men den forklaring er ikke værdig for en regering, der bryster sig af grønne ambitioner.

Pointen er klar. Man kan ikke arbejde for grøn omstilling med den ene hånd og hente flere fossile brændsler op af jorden med den anden. Det kaldes dobbeltmoral.

Skifergas har store konsekvenser for miljøet og klimaet. Det må regeringen se i øjnene og holde op med at gemme sig bag lokalpolitikere. Endnu er der kun godkendt en prøveboring – regeringen kan stadig nå at tage ansvar for klimaet og miljøet og sige nej til skifergas i Danmark.