I sidste uge fik mange unge svar på, om de er blevet optaget på deres drømmeuddannelse. De, der er kommet gennem nåleøjet, kan se frem til et sandt cirkus, når jagten på et nyt hjem i de fire store universitetsbyer begynder.
Med udsigt til prisstigninger på 30-50 procent frem til 2020 og kvadratmeterpriser, der er op til fem gange større end i resten af landet, er det mere end almindeligt svært at finde en bolig, der kan betales på SU eller lærlingeløn.


