Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I dag har 17 danskere forsøgt at begå selvmord

I et samfund, hvor vi gerne vil vise vores succes frem, skjuler vi vores sårbarhed. Det forsøger vi at gøre noget ved.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I Danmark er der hver dag i gennemsnit 17 mennesker, som forsøger at begå selvmord.

Det viser nye beregninger fra Center for Selvmordsforskning. Alle 17 kommer i kontakt med et sygehus eller et hospital som følge af deres selvmordsforsøg.

For hver person, som forsøger at begå selvmord eller begår selvmord, er der mindst fem mennesker i vedkommendes omgangskreds, som bliver berørt. De pårørende og de nærmeste venner står tilbage med følelsen af skyld og spørger sig selv hvorfor, og hvad det var, de overså.

Vi har et samfund, hvor fokus er rettet mod den enkelte og den succes, vedkommende har i livet. Vi vil gerne vise andre på de sociale medier, at vi er i stand til at løbe maraton, bage eget brød med kerner og brændenælder, spontant invitere gæster, dyrke fitness dagligt, rejse Jorden rundt og yde frivilligt socialt arbejde.

Vi vil ikke kobles af de sociale medier, fordi det er her, andre kan få indblik i vores velfungerende, spændende og interessante liv. Men når livet bliver en større udfordring, end vi havde planlagt, meddeler vi ikke, at vi er sårbare og har brug for hjælp. At være et af de 17 mennesker, som dagligt indbringes på hospital som følge af et selvmordsforsøg, er tabu.

Hvem er de mennesker, som forsøger at begå selvmord? Nogle af dem er psykisk syge, andre fysisk syge og har mistet håbet om at blive helbredt for en cancersygdom eller en anden alvorlig livstruende sygdom.

Nogle er i en moden alder blevet sagt op, og udsigten til at komme i arbejde igen synes meget ringe. Nogle har erfaret, at deres kæreste har været dem utro.

LÆS KOMMENTAR

Andre er veteraner, som venter på, at deres sag afklares med kommunen. Nogle er lige blevet skilt fra deres ægtefælle og har svært ved at se, hvordan deres liv og deres samvær med børnene skal forme sig fremover. Andre er ældre enkemænd eller enker. De kan ikke klare dagligdagens ensomhed, og børn og børnebørn har travlt med deres eget liv eller bor måske et andet sted i Danmark.

For 15 år siden kom der en handlingsplan til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg i Danmark. En af anbefalingerne var at få et landsdækkende Register for Selvmordsforsøg.

Dette register er vi ved at bygge op, og der er store forventninger fra relevante fagpersoner til at få ny viden om beskyttende forhold.

Om det lykkes, beror bl.a. på viljen til økonomisk at understøtte det landsdækkende registers kontinuitet – og derved bidrage til at mindske antallet af selvmordsforsøg og selvmord i det ellers så lykkelige Danmark.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden