Plastik truer vores havmiljø

Hver time skyller hundrede millioner bittesmå stykker plastik ud i vores vandmiljø.

Omfanget er beregnet af Plastic Change på baggrund af en ny svensk undersøgelse af tre rensningsanlægs evne til at tilbageholde mikroplastik.

Her fremgår det, at der fra et rensningsanlæg ved Stockholm, der indsamler spildevand fra 750.000 mennesker, udledes mellem 30 og 70 millioner plastikpartikler per time. Antager vi, at danskere og svenskere udleder nogenlunde samme mængde mikroplastik, når vi frem til, at der potentielt udledes op mod en halv milliard partikler i timen fra danske rensningsanlæg – eller mellem 6 og 13 milliarder partikler i døgnet.

Det er immervæk en betydelig belastning af vores havmiljø, og vi kender intet til konsekvenserne og meget lidt til kilderne.

Den svenske undersøgelse kommer frem til, at omkring 90 pct. af den indkommende mikroplastik tilbageholdes i slammet i rensningsanlægget.

Plastic Change har også her regnet på tallene, og et overslag viser, at der potentielt ophobes mellem 50 og 120 milliarder plastikpartikler per døgn i spildevandsslam.

Vi bringer i Danmark omkring 50 pct. ud på markerne for at tilføre jorderne den gødningsværdi, der er i slammet. Vi spreder dermed potentielt 25-60 milliarder plastikpartikler per døgn på de danske marker.

Ingen kender konsekvenserne af denne belastning med plastik og kemikalier af vores jorder og den udvaskning, der kan forekomme, til vandløb, søer og i sidste ende havet.

Aarhus Universitet har påvist, at der forekommer plastik i en række bundprøver, men det er en forsvindende lille viden, Danmark har opbygget, når vi sammenligner os med lande som Holland, USA og Storbritannien. Her har forskerne i årevis advaret om, at vi er ved at underminere økosystemerne til havs.

Hidtil har interessen i Danmark handlet om de fem gigantiske affaldsøer, der findes i oceanerne. Øer, der tilsammen udgør et areal på størrelse med Afrika, og som ligger så bekvemt langt væk fra Danmark, at politikerne ikke har behøvet at sætte lighedstegn mellem dem og vores eget lands forurening med plastik.

Nu har EU skærpet tonen og sat fokus på at reducere mængderne af større plastikstykker, der ender i havmiljøet.

Også Danmark skal således de kommende år undersøge tilstanden i vores havmiljø og dokumentere, hvor meget plastik der findes i vores havbund, i vores fisk og muslinger og på vores strande, og vi bliver forpligtet af EU til at komme med en klar plan for, hvordan Danmark vil bidrage til at reducere belastningen med plastik i havmiljøet.

Undersøgelsen af de svenske rensningsanlæg understreger også behovet for at se nærmere på de mange kilder, der er til denne belastning med mikroplastik.

Vi ved, at en enkelt body scrub kan indeholde op imod 400.000 stykker mikroplastik, at der fra vask af et enkelt stykke tekstil kan udledes op imod 2.000 stykker syntetiske fibre, og at industrien bruger mikroplastik i bl.a. højtryksspuling.

Vi kender altså en række kilder til den belastning, vi ser, men er milevidt fra at handle på baggrund af denne viden.

En lang række firmaer er klare i mælet med hensyn til mikroplastik. Ikea skriver f.eks., at man aldrig vil se produkter med mikroplastik i deres sortiment, og Holland arbejder aktivt for et forbud i hele EU mod brugen af mikroplastik i plejeprodukter.

Hvor er Danmark i denne debat? Intet sker, og det er en plet på dansk miljøpolitik – særlig i betragtning af at vores havmiljø allerede er stærkt belastet af trawling, overfiskeri og de mulige forandringer på grund af klimaforandringerne med bl.a. invasive arter til følge.

Vi mangler viden og dokumentation for omfanget af problemerne med mikroplastik i havmiljøet. Vi mangler viden om kilderne til problemet, og vi mangler viden om effekten af den kemi, som plastik er.

Den svenske undersøgelse af rensningsanlæg er en øjenåbner. Den viser også, at hvis der bruges en membran på rensningsanlæggene, kan udledningen reduceres med 90 pct.

Den svarer ikke på, hvad der sker med den plastik, der udledes med spildevandsslam, og den siger intet om skæbnen i vores miljø og de toksiske effekter. Det vil Plastic Change gøre sit bedste for at få afdækket – med eller uden hjælp fra de danske politikere.

Spørgsmålet er, om Danmark handler på det, der potentielt er vor tids asbestkatastrofe til havs? Er der politikere i dagens Danmark, der prioriterer udfordringen med udledning af plastik til vores fælles havmiljø?