Danskerne har en høj arbejdsetik. For os er arbejde ikke kun at tjene til dagen og vejen. Det er en del af os. Vores identitet. Derfor kunne man også fristes til at tro, at nye borgere i vores samfund bedst integreres ved at få et arbejde.
I mange tilfælde er dette også rigtigt. Hvis nye borgere får et socialt netværk og flere penge mellem hænderne, har de alle mulige gode forudsætninger for at blive en succesfuld del af vores samfund. Derfor hilste jeg også statsministerens forslag, om at flygtninge skal arbejde, velkommen.
