DA JEG FOR et par år siden ringede historikeren Claus Bundgård Christensen op for en kommentar til en artikel, spurgte jeg ham, om det var retfærdigt, at de frivillige i Frikorps Danmark efter besættelsen blev idømt fængselsstraf.
»Det er et politisk og moralsk spørgsmål, som jeg ikke som historiker er bedre kvalificeret til at besvare end så mange andre«, svarede han.

