I anledning af jubilæet har Politiken hele ugen sat fokus på danskernes syn på eliten, forskning i eliten, talentudvikling, faciliteter samt de danske sportslige resultater siden 1984 I DAG ER DET præcis 30 år siden, Folketinget etablerede Team Danmark og derved traf et afgørende valg: Vi vil i Danmark gøre noget særligt for at udvikle og hjælpe vores allerbedste sportsfolk, og det skal være efter en særlig dansk model.
Med loven om eliteidrættens fremme blev Danmarks allerbedste atleter taget alvorligt, og væk var troen på, at verdensklasse kommer af sig selv.
