DETTE ER mit første besøg i dette pragtfulde land. Men mange andre tyskere har gennem tiden været fascineret af Australien. Dette store land i havet øver en utrolig tiltrækningskraft, selvfølgelig også fordi det i forhold til os ligger på den anden side af kloden. Som det så smukt hedder: down under. Vi har gennem årene etableret talrige forbindelseslinjer mellem vores lande.
Nogle af disse linjer markerer også frygtelige kapitaler i vores fælles historie. Det bliver vi nok engang mindet om netop her i 2014. Vi tænker på Anden Verdenskrigs begyndelse for 75 år siden og det civilisationssammenbrud, som holocaust var - og vi tænker ikke mindst på Første Verdenskrigs begyndelse for 100 år siden. Første Verdenskrig bliver med rette ofte omtalt som det 20. århundreds urkatastrofe. Australien og New Zealand mærkede Første Verdenskrigs bitre realiteter.



