0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vi skal kunne rumme krænkerens stemme

Det vakte forargelse, da Kim Leines far for nylig skrev Kronik om de seksuelle overgreb på sin søn. Men vi kan være stolte af, at vi i medierne og den offentlige forvaltning gennem de seneste 20 år har fået modet til at tale om og handle i forhold til det tidligere tabubelagte emne.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

SPØRGSMÅLET om seksuelle krænkeres ret til at ytre sig i den offentlige debat blev sat på dagsordenen, da Politiken i slutningen af september bragte en Kronik skrevet af forfatteren Kim Leines far, Kjeld Munch Rasmussen. Politiken stillede således spalteplads til rådighed, for at selveste krænkeren kunne fortælle sin version af sønnens barndomshistorie præget af krænkelser og seksuelle overgreb. Krænkelser og overgreb, der har trukket smertefulde spor langt ind i Kim Leines voksne liv.

Kroniken faldt mange for brystet. Den stærkt manipulerende tekst med udsagn som: »Naturligvis ville han selv. Det var jo ikke voldtægt« og en række andre forsøg på at minimere egen skyld og endda fremstille sig selv som den forulempede part, bragte forståeligt nok sindene i kog. Af den ophedede debat udsprang også de helt fundamentale og væsentlige spørgsmål: Har krænkeren virkelig ret til at ytre sine defensive og manipulerende forsøg på at forklejne alvorlige forbrydelser mod et barn? Hvad er grunden til, at vi overhovedet skal lytte til krænkerens stemme?

SVARET PÅ det første spørgsmål er kort. Ja. Seksuelle krænkere har som alle andre deres ytringsfrihed og ret til at blande sig i den offentlige debat. Men med krænkerens ytringsfrihed følger en stærk forpligtelse hos os alle - fagfolk, medier og samfund - til at give krænkeren et kvalifi-ceret modsvar, der utvetydigt slår fast, at det, der skete, var en forbrydelse. At krænkeren alene bærer ansvaret for sine ugerninger. Det kvalificerede modsvar bør tage udgangspunkt i en forståelse af, hvordan en krænker agerer, tænker og forstår sig selv.

Og her ligger svaret på det andet spørgsmål gemt. For som det er tilfældet i Kjeld Munch Rasmussens Kronik, giver hans version af historien, hans efterrationaliseringer og bagatelliseringer af overgrebene på sin søn netop indblik i krænkerens ageren og selvforståelse. Den viden og forståelse giver offeret mulighed for at bearbejde overgrebene, giver omverdenen mulighed for at forstå, hvad ofre er oppe imod, og er samtidig nøglen til en vigtig del af det forebyggende arbejde, der kan forhindre fremtidige overgreb. Derfor giver det mening også at lytte til krænkerens stemme.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter