Regeringens nye terrorpakke lugter af moralsk panik, og jeg frygter, at vi ender med at udøve vold mod retten til privatliv, uden at pakken vil virke på unge mænd som Omar og andre, der tiltrækkes af voldelige subkulturer.
Moralsk panik er den kollektive nationale panik, der opstår ved begivenheder og tendenser, der opfattes som en trussel mod samfundets sociale orden, og som vender op og ned på folks verdensbillede. I nyere tid har større gadeoptøjer, bandekonflikt og udbruddet af 80’ernes aids-epidemi indskrevet sig i historieskrivningen om moralsk panik.

