Le Gammeltofts radio må være indstillet helt forkert. Det kan i hvert fald ikke være den samme radiokanal, vi lytter til, når hun til Politiken 24.3 udtaler, at P6 Beat mere eller mindre har nedlagt programmer, der tilbyder musikformidling og fordybelse.
Bredsiden fra den tidligere P6 Beat-vært kommer i forlængelse af en fortælling om hendes møde med radiomarkedet i Danmark. Om hvordan Le Gammeltoft kæmper for at få DAB-luft under sin elektroniske internetradio 'Heartbeats', men sættes tilbage af urimelige krav om økonomiske garantier til sendenettet, og betaling til de musikere, der leverer musikken til kanalen.
