Efter terrorangrebene i Paris og København har toneangivende debattører ude og hjemme stadig svært ved at erkende, at ideer, ideologi og værdier har betydning for menneskers adfærd og politisk vold.
»Jeg synes, det er utrolig vigtigt at holde fast i, hvad der skete den dag i København. Det var en kriminel person, der begik en kriminel handling. (...) Vi skal ikke give ham lov til at sige, at det var en religiøst betinget terrorhandling. (...) Det var ikke terrorisme«, lød det fra David Trads om terrorhandlingerne i København i DR 2' s ' Debatten' 7.5.


