Bent Meier Sørensen er professor på CBS PÅ CBS HAVDE VI for kort tid siden besøg fra et internationalt konsulentbureau. En meget kompetent seniorkonsulent var ankommet og holdt en i øvrigt engageret og meget interaktiv forelæsning om sit arbejde. Min kollega og jeg sætter os på femte række for at tage notater, hvilket vi havde opfordret alle til at gøre, fordi gæsten ville blive brugt som case til eksamen.
Foran os, mindre end en meter væk, sidder en studerende på fjerde række. Jeg havde forventet, at vedkommende havde taget de notater, der skulle styrke eksamenspræstationen og i øvrigt gøre ham klogere. Imidlertid var denne studerende, vel vidende at professoren sad bagved, nærmest permanent på Facebook og mail under hele lektionen.
