Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Nikita svarer tilbage på kritikken fra de sociale medier. Kilde: politiken.tv / Producer: Henrik Haupt

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Giv piger ros for selvtillid frem for udseende

Vil vi kønsstereotyper til livs, må vi sætte ind tidligt i opdragelsen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da historien om min M!-forside først kom ud i medierne, blev det debatteret i P1. I dette program omtalte radioværten Christian Schou, mig gentagne gange som »pigebarnet«.

Dette fortsatte, indtil ugens gæst, Jens Rohde, spurgte, hvorfor radioværten egentlig valgte at kalde mig pigebarn. Radioværten kunne ikke rigtig komme med en anden forklaring, end at han var lidt gammel, og jeg var ung. Han spurgte så efterfølgende, om det var grimt at sige pigebarnet, hvortil Jens Rohde svarede, at han opfattede det som værende nedladende.

Det fik mig til at tænke over, hvad andre lægger i et ord som pigebarn. Den pågældende radiovært så jo åbenbart intet negativt i udtrykket. Men at kalde en kvinde for pigebarn er en umyndiggørelse af hende som et voksent menneske og så endda med baggrund i hendes køn. Men det er jo åbenbart ikke alle, der ser det på den måde.

Måske indser vi slet ikke selv, hvilken betydning vores ordvalg har, og hvordan vores sprogbrug former verden og muligvis er med til at fastholde mennesker i bestemte kønsroller og stereotyper. Sproget former verden, og at bruge ord som pigebarn er – om man ved det eller ej – en form for retorisk hverdagssexisme.

I Danmark og mange andre steder ser vi, at topposterne i de større virksomheder primært er besat af mænd. Men hvorfor? Er kvinder bare ikke interesseret i det hårde forretningsliv, eller er det usynlige strukturer, der holder kvinder nede, og som kun kan afhjælpes ved indføring af kvoter og lignende?

Noget, som jeg husker fra min barndom, og som jeg kan se gentage sig med mine yngre fætre, kusiner og mine to niecer, er den forskellige måde, hvorpå kønnene blev rost fra barnsben

Jeg tror ikke på, at løsningen på kvinders underrepræsentation i bestyrelser skal findes i kvoter. I stedet må vi se på, hvordan vi opdrager vores børn, og ikke mindst hvilket sprog vi bruger omkring dem. Personligt voksede jeg op med to ældre søstre og en ældre bror. Og mange fætre.

Noget, som jeg husker fra min barndom, og som jeg kan se gentage sig med mine yngre fætre, kusiner og mine to niecer, er den forskellige måde, hvorpå kønnene blev rost fra barnsben. Til familiefester samlede tanter og onkler sig om mig for at fortælle, hvor yndig jeg så ud, og hvor mange hjerter jeg ville knuse, når jeg blev ældre. Samme ritual mødte mine søstre.

Min bror og fætre derimod blev altid rost ud fra helt andre parametre. De blev rost for handlekraft, styrke og selvsikkerhed. Andre egenskaber, som jeg husker at blive rost for, inkluderede følsomhed, hjælpsomhed og empati.

Når kvinders positive egenskaber allerede fra barnsben bliver italesat som værende omsorg, er det klart, at vi ser flere kvinder inden for omsorgsfag. Og modsat, når mænds positive egenskaber er handlekraft og selvsikkerhed, er det klart, at vi ser flere mænd i fag, som i særdeleshed priser de egenskaber, for eksempel den hårde finansverden.

Det er ikke kun i rosen, vi finder forskelle, men også i irettesættelsen. Jeg husker tydeligt, at når drengene løb ud for at lege og klatre i træer, fik jeg at vide, at jeg skulle passe på ikke at gøre mit fine tøj beskidt. Min bror og mine fætre, som jo også blev klædt fint på til familiefester, fik aldrig samme besked.

Det er faste kønsroller, som vi pådutter hinanden allerede fra barnsben. Hvis en dreng græder, får han at vide, at han skal 'mande sig op'

Det er faste kønsroller, som vi pådutter hinanden allerede fra barnsben. Hvis en dreng græder, får han at vide, at han skal ’mande sig op’. Underforstået, at mænd ikke viser følelser på den måde.

Og det er mere end bare ros og irettesættelser. En modig person, det er en, som har ’nosser’. Endnu en gang er det underforstået, at mod og handlekraft er egenskaber, man ofte finder hos mænd. Og såfremt en mand ikke udviser disse egenskaber, er han en ’tøsedreng’.

Den slags udtryk holder mænd fast i en rolle, hvori det er umuligt for dem at være i kontakt med deres følelser.

På trods af at det ofte er positive egenskaber, som tillægges mænd på denne måde, ændrer det ikke på, at det sætter nogle krav op om, hvad en rigtig mand er, som kan være lige så skadende som krav om, hvad en rigtig kvinde er. Kvinder får fra barnsben også attribueret visse egenskaber.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Disse er dog desværre mest negative. For eksempel at kaste eller at løbe som en pige. Dette tegner et billede af, at kvinder er ude af stand til at udøve fysisk aktivitet. Denne negative opfattelse af, hvad der er piget og så videre, er ikke kun tilknyttet fysiske handlinger.

Vores sprog former virkeligheden på godt og ondt. Hvis kvinder blev rost for handlekraft og selvtillid frem for udseende, så vi måske flere 'pigebørn' i topposter

Selve ordet pige er i visse situationer tillagt en negativ betydning, på samme måde som ordet bøsse er tillagt en negativ betydning. Når en person som Justin Bieber bliver lagt for had på internettet, bliver han ofte kaldt disse ting.

Man skal da have lov til personligt ikke at bryde sig om Justin Bieber, men jeg afviser brug af køn eller seksuel orientering som en fornærmelse.

Vores sprog former virkeligheden på godt og ondt. Hvis kvinder blev rost for handlekraft og selvtillid frem for udseende, så vi måske flere ’pigebørn’ i topposter. Og hvis mænd blev rost for empati og hjælpsomhed, så vi måske flere ’tøsedrenge’ i omsorgsfag.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden