Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Like. Vincent F. Hendricks begrunder hvorfor idéen om hans profil skal dø. Tegning: Jørn Villumsen

Like. Vincent F. Hendricks begrunder hvorfor idéen om hans profil skal dø. Tegning: Jørn Villumsen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nå, nok om mig, hvad med dig; hvad synes du om mig?

Vi afgiver frivilligt idealet om det autonome mennesker og forventer social kapital via en profil.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg går ind på min profil, min væg, mit talerør til verden for at uploade min seneste selfie, fortælle mine historier, med mine billeder af mit liv, med mine ord, i mit sprog, i min stil, til mine venner, om mine oplevelser, mine ting, i mit netværk, få mit news feed, mit input, min ..., mit ..., min ..., mit, mig ..., min, min, min ... og mig!

Hvis man ikke i forvejen vidste, at her er tale om en beskrivelse af det gennemsnitlige modus operandi for brugere på sociale medier, lyder det unægtelig som karakteristikken af en narcissistisk personlighedsforstyrrelse. En sådan forstyrrelse beskrives på netpsykiater.dk således:

DENNE IDÉ BØR DØ - FORRIGE BUD

»Hvis man har en narcissistisk personlighedsforstyrrelse, føler man, at man er noget helt specielt. (...) Man er meget optaget af rigdom og berømmelse, og man bliver vred, hvis nogen kritiserer en eller står i vejen for ens planer. (...) Man betragter sig selv som en, der naturligt skal være i centrum, og man har svært ved at sætte sig ind i andres situation. Man lægger stor vægt på det ydre, og det er meget vigtigt, hvilken titel man har, hvordan man bor, og hvilken bil man kører i«.

Det afgørende er at vælge det billede, man forestiller sig, at de andre derude vil finde interessant

På de sociale medier er man helt igennem speciel, lige så speciel som alle de andre, der også har fået spalteplads til at sælge sig selv – og i en valuta, som alle andre også handler med: likes, upvotes, kommentarer.

En hel buket af de ofte anvendte gestus på sociale medier er blot en anden møntfod, der alt efter dagskursen kan signalere social kapital og anerkendelse og fra tid til anden overføres fra en social markedsplads til en anden.

Profilbilleder er markedspladsens billboards; reklamefotos, der skal signalere noget interessant for at fange den opmærksomhed, der er selve varen, som kan generere profit i form af social kapital. Det oplagte er det udfordrende modelbillede (men det skal efterhånden være betragteligt udfordrende, for folk er blevet vant til lidt af hvert derude), men også kontekstbrydende billeder af alt fra en flatcoated retriever med klaphat til kummefryser med kødboller kan gøre det.

Det afgørende er at vælge det billede, man forestiller sig, at de andre derude vil finde interessant.

Alene valget af billede kan derfor være baseret på, hvad andre synes – eller rettere, hvad man selv tror, alle andre synes – er interessant.

Udbyders suverænitet

Og hvis det forholder sig sådan med valget af profilbilledet, hvordan mon så det går med at fortælle resten af mine historier om mit liv, med mine ord, i mit sprog, i min stil, til mine venner, om mine oplevelser, mine ting, i mit netværk, og resten af min ..., mit ..., min ..., mit, mig ..., min, min, min ... og mig?

I hele fremstillingen af ’online-mig’ leveres, hvad jeg regner med, at andre kunne finde spændende om mig. Men så er det jo ikke mig længere. Det er højst min idé om, hvad andre antagelig synes om mig – et glansbillede af mig, et forstærket mig, forædlet mig, med mig i centrum for andres vurdering af mig. Det er ikke Descartes’ ’Cogito ergo sum’ – ’Jeg tænker, altså er jeg’.

I de sociale mediers tidsalder er det blevet til ’Jeg liker, altså er jeg’, eller som i Peter Gabriels udødelige erklæring til den daværende kæreste, Rosanna Arquette: In your eyes/ the light the heat/ in your eyes/ I am complete

Forestillingen om min profil skal dø

Som mennesker har vi alle dage holdt idealet om det autonome, selvbestemmende menneske i hævd; et menneske født i frihed til at overveje, beslutte og handle i overensstemmelse med, hvad nu det enkelte subjekt tilsiges.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mangen en politisk konvention, mangen en erklæring, mangt et samfund og hertilhørende demokratiske forestillinger, mangen en tænkning og filosofi er baseret på dette ideal. Det er ikke et princip, som vi igennem historien har været villige til at forhandle meget med – i hvert fald ikke siden oplysningstiden.

Men i den digitale tidsalder, der udbyder platforme med grobund for narcissistiske personlighedsforstyrrelser, ja, der afgiver vi frivilligt idealet om det autonome menneske og overgiver os til forventningen om, at vi kan høste social kapital fra andre på en profil, et billede, et selv, der rettelig hverken kan siges at være min, mig eller mit.

Og mens jeg ikke længere er mig, er heller intet af det, der er på din profil, dit. Profilen tilhører udbyderen af den sociale platform og ejer alt, hvad der var dit: tekster, billeder, likes, upvotes, netværk. Udbyderen leverer serverpladsen, skaber infrastrukturen, styrer trafikken, bestemmer, hvilken skabelon du kan præsentere dig selv i, og i sidste ende hvad brugeren kan tillade sig at præsentere, hvordan og ikke mindst for hvem.

Forestillingen om min profil skal dø.

Nå, nok om mig, hvad med dig, hvad synes du om mig?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden