Jeg stivnede, da han lod hænderne glide op og ned ad mine hofter, langs inderlårene, rundt i trussekanten og på brysterne. Det var anden gang inden for kort tid, jeg var blevet kropsvisiteret af en for nærgående vagt i sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn. Og det var ikke engang den værste.
Første gang havde sikkerhedsvagten haft hænderne så langt nede i mine trusser, at jeg måtte trække hans hånd op. Begge gange foregik ’det personlige eftersyn’, som det hedder på lufthavnssprog, i fuld offentlighed.
Begge gange havde der stået en kvindelig ansat ved siden af og kigget på.
Normalt er jeg ikke bange for at sige min mening eller råbe op, men jeg må indrømme, at jeg blev noget paf og så pinligt berørt, at jeg ikke kunne finde de rigtige ord endsige udtrykke min vrede.
Første gang valgte jeg da også at tro, at der simpelt hen måtte være tale om en fejl, om et enkeltstående tilfælde, hvor en mandlig ansat udnyttede sin magt på det groveste.
Første gang havde sikkerhedsvagten haft hænderne så langt nede i mine trusser, at jeg måtte trække hans hånd op
Anne Lea Landsted
Jeg har rejst utrolig meget og været igennem så mange sikkerhedstjek, at jeg har opgivet at tælle. For det meste er jeg blevet undersøgt af kvinder, men også af mænd, uden at det har været et problem, fordi de blot har klappet hurtigt et par steder på kroppen eller brugt en scanner.
Et par gange er jeg slet ikke blevet undersøgt, men blot spurgt, om jeg havde en bøjle i bh’en – de har det nemlig med at give udslag, som en kvindelig ansat engang bemærkede.
Denne gang fik jeg sagt, at jeg fandt det grænseoverskridende at blive kropsvisiteret – undskyld, men sådan oplevede jeg det ’personlige eftersyn’ – af en mand i fuld offentlighed, når der var en kvinde til stede, som oven i købet var ’ledig’ og altså ikke i gang med et eftersyn.
»Sådan gør vi i Danmark«, lød svaret fra den mandlige vagt, »hvis du ønsker en kvinde, skal du bede om det«.
»Det står på et skilt«, sagde han og pegede ud på den anden side af sikkerhedskontrollen – det havde jeg så overset – og så kom bemærkningen, der fik mig til at måbe: »Nu ser du jo godt ud, men ellers er det heller ikke særlig sjovt for mig«.
For det første. Jeg er dansk, og i Danmark lader vi kvinder os ikke uden videre befamle af mænd, medmindre det er en kæreste eller en ægtefælle. Så nej, sådan gør vi ikke i Danmark.
For det andet kan jeg overhovedet ikke se, hvad mit udseende har med sagen at gøre. Skulle det, at en kvinde »ser godt ud«, gøre den mandlige sikkerhedsvagts job ekstra sjovt? Nej vel. Det handler vel om sikkerhed og ikke om sex.
Modsætter man sig et sikkerhedstjek, risikerer man at blive anholdt, som den første sikkerhedsvagt bemærkede, da jeg trak hans hånd op af mine trusser, fordi jeg synes, han blev for nærgående. Men han gjorde jo bare sit job, som han sagde.
Men er det virkelig det, de får at vide af sikkerhedschefen i Københavns Lufthavne: Bare gå til den drenge, især hvis passageren ser godt ud?
Det må være muligt at kunne foretage et sikkerhedstjek med hænderne, som man gør i København, uden at det ender som et overgreb, hvor offeret ingen rettigheder har, fordi det handler om sikkerhed.
Sikkerhedschef Johnnie Müller siger i et interview med Politiken, at det er fælles EU-regler, der ligger til grund for proceduren, men i EU-reglerne står der ikke andet om sikkerhedskontrol end »anvendelse af metoder til at forebygge, at der indføres forbudte genstande«. Det er med andre ord op til de enkelte medlemslande selv at finde ud af, hvordan de vil gøre.
Første gang valgte jeg da også at tro, at der simpelt hen måtte være tale om en fejl, om et enkeltstående tilfælde, hvor en mandlig ansat udnyttede sin magt på det groveste.
Anne Lea Landsted
Skriv kommentar