0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Det er ikke en sygdom at have det svært«

Man kan altså godt have livsproblemer uden at være psykisk syg, siger Brinkmann.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Diagnose. Stadig flere danskere lider tilsyneladende af en psykisk sygdom, men kan det virkelig passe?, spørger ny bog. Arkivfoto: Joachim Adrian.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Svend Brinkmann, du har redigeret bogen ’Det diagnosticerede liv’ og skriver bl.a., at vi er vidne til en depressionsepidemi herhjemme. Hvad handler det om?

»Der er en enorm vækst i antallet af danskere, der har en psykisk lidelse. For eksempel er over 400.000 danskere i dag i behandling med antidepressiv medicin, og forskere anslår, at cirka 20 procent af befolkningen i de vestlige lande har mindst én psykisk lidelse i løbet af et år. Det er ekstremt høje tal, og man er nødt til at spørge sig selv, om det virkelig kan passe«.

Hvorfor skulle det ikke kunne passe?

»Almindelig sund fornuft siger, at det ikke kan passe, at otte procent af danskerne er klinisk depressive. Det kan sagtens være, at de er triste eller nedtrykte eller melankolske – jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved, at de lider – men det er jo ikke i sig selv en sygdom at have det svært. Man kan jo godt have livsproblemer eller afvige fra normen uden at have en psykisk sygdom, men i dag er der en tendens til at diagnosticere enhver afvigelse«.

Kan du uddybe det?

»Hver gang vi har noget, der af nogen opfattes som et problem i livet, så gøres det nu til en sygdom. Det mest groteske eksempel, jeg har, er tanoreksi, som endnu ikke er en sygdom, men den er på vej. Tanoreksi er afhængighed af at gå i solarium. Et andet kuriøst eksempel er ortoreksi, der er den fjerde spiseforstyrrelse, som man kan lide af i dag. Man kan spise for meget eller for lidt, eller man kan kaste op. Det nye er så, at man spiser for sundt, og så er man ortorektiker. Om det virkelig skal være en psykisk lidelse frem for at være et livsstilsvalg, der afviger fra normalen, kan man godt diskutere«.

Men hvis folk føler sig syge, er det så ikke godt, de får en diagnose og bliver hjulpet?

»Lad os tage eksemplet med depression, og jeg vil gerne understrege, at jeg ikke taler om de alvorligt deprimerede. Jeg taler her om de lettere former, som er dem, der er flest af, og de former for tristhed kan jo pege på alt muligt andet end sygdom. Man kan være trist, f.eks. fordi man har dårlig samvittighed og ruger over noget, man har gjort. Men det er kun muligt at forstå den tristhed, der skyldes dårlig samvittighed, hvis man har et moralsk blik på det, man har gjort. Hvis man erstatter det moralske blik, som kan være helt legitimt, med et medicinsk blik, så forsvinder moralen og ansvaret, og så forsvinder de mere eksistentielle sider af livet«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage