0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Diagnose. Stadig flere danskere lider tilsyneladende af en psykisk sygdom, men kan det virkelig passe?, spørger ny bog. Arkivfoto: Joachim Adrian.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det er ikke en sygdom at have det svært«

Man kan altså godt have livsproblemer uden at være psykisk syg, siger Brinkmann.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Svend Brinkmann, du har redigeret bogen ’Det diagnosticerede liv’ og skriver bl.a., at vi er vidne til en depressionsepidemi herhjemme. Hvad handler det om?

»Der er en enorm vækst i antallet af danskere, der har en psykisk lidelse. For eksempel er over 400.000 danskere i dag i behandling med antidepressiv medicin, og forskere anslår, at cirka 20 procent af befolkningen i de vestlige lande har mindst én psykisk lidelse i løbet af et år. Det er ekstremt høje tal, og man er nødt til at spørge sig selv, om det virkelig kan passe«.

Hvorfor skulle det ikke kunne passe?

»Almindelig sund fornuft siger, at det ikke kan passe, at otte procent af danskerne er klinisk depressive. Det kan sagtens være, at de er triste eller nedtrykte eller melankolske – jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved, at de lider – men det er jo ikke i sig selv en sygdom at have det svært. Man kan jo godt have livsproblemer eller afvige fra normen uden at have en psykisk sygdom, men i dag er der en tendens til at diagnosticere enhver afvigelse«.

Kan du uddybe det?

»Hver gang vi har noget, der af nogen opfattes som et problem i livet, så gøres det nu til en sygdom. Det mest groteske eksempel, jeg har, er tanoreksi, som endnu ikke er en sygdom, men den er på vej. Tanoreksi er afhængighed af at gå i solarium. Et andet kuriøst eksempel er ortoreksi, der er den fjerde spiseforstyrrelse, som man kan lide af i dag. Man kan spise for meget eller for lidt, eller man kan kaste op. Det nye er så, at man spiser for sundt, og så er man ortorektiker. Om det virkelig skal være en psykisk lidelse frem for at være et livsstilsvalg, der afviger fra normalen, kan man godt diskutere«.

Men hvis folk føler sig syge, er det så ikke godt, de får en diagnose og bliver hjulpet?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden