Sanne Ipsen, ekspert og arbejdsmarkedsanalytiker fra Casa - en ny måling viser, at når man fylder 50, har man ingen forventning om at kunne finde sig et nyt job. Kommer det bag på dig, at folk oplever det sådan? »Det kommer slet ikke bag på mig. Jeg lavede nogle undersøgelser af det for nogle år siden, og de viste det samme. Vi spurgte i både private og offentlige virksomheder, hvem de ansætter, og hvordan de ser på alder, når de ansætter. På det tidspunkt var opfattelsen, at det var de ældres egen skyld, hvis de ikke kunne få et nyt job. De søgte ikke ordentligt, eller de kunne ikke lide at søge nye job, eller de uddannede sig ikke nok, osv. Det var begrundelserne for, at de ældre var ledige«. Når folk over 50 mener, at de ikke kan få et nyt job, er det så alene noget, der foregår i deres hoveder, eller er det helt reelt? »Det er både noget inde i ansøgernes og de ansættendes hoveder. Ældre søger faktisk mindre end yngre. De fleste er vel tilfredse med det arbejde, de har fundet sig, og har ikke lyst til at skifte, men en del af dem har inde i hovedet, at de nok ikke finder noget andet, så derfor søger de slet ikke. Og så er der en del af dem, der ansætter, som tænker: Jeg vil ikke ansætte en ældre, som ikke kan lære, og som arbejder langsomt, og som måske ikke kan forstå, hvad der bliver sagt. Eller omvendt: en, der truer min egen position som leder. Det er den anden side af det. Det er netop ofte ældre ledere, der erfarer, at de har svært ved at få et nyt job«.

Men hvad handler den her opfattelse af ’ældre’ om? »Jeg tror, der er mange forskellige ting i det. Jeg har bl.a. undersøgt butikssektoren, og der har man efterhånden fået lavet en ansættelseskultur, hvor de, der ’er på gulvet’, ikke er der ret længe ad gangen, og de arbejder for en ret lav løn. Det er job, som stort set er designet til unge mennesker, som er der en kortere periode. Så hvis der kommer en lidt ældre ansøger, som ikke har den samme fremtidsudsigt og ligner den, man forventer, så betragtes vedkommende ikke som en reel ansøger«.