»Har det barn ikke en far«, spurgte sagsbehandleren, og da min mor svarede jo, trak han både børnepenge og boligsikring fra den kontanthjælp, min mor havde fået, da hun var blevet fyret efter et langt sygdomsforløb. Min mor græd hele vejen hjem fra bistandskontoret, og jeg vidste godt, at jeg ikke skulle spørge om nye sko, selv om træskoene var blevet alt for små. Det år græd hun meget, én gang af glæde. Det var den dag, der stod en mand fra kirken med en kuvert. Der var 500 kroner i.

Sagsbehandleren fulgte ikke loven, men det vidste min mor ikke. Vi havde trukket nitten, da vi fik ham. Jeg ville ønske, at vi havde fået en af de andre. En af de søde.