En shitstorm rejste sig i de sociale medier, da beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) og børne- og ligestillingsminister Ellen Trane Nørby (V) i en artikel i Berlingske (20.10.) gav forældre en gigantisk opsang: De skal arbejde mere, især kvinderne - for danske forældre arbejder for lidt.
Men det er en fordrejning af tallene, når beskæftigelsesministeren siger, at »man skal også passe på med, at man ikke falder for falske løsninger. Såsom at de her mennesker skal arbejde mindre. I forvejen arbejder de ikke særlig meget, når vi måler i forhold til andre lande«.
