For nylig fik jeg langt om længe oprettet mig på Instagram. Presset fra vennerne var blevet for massivt. Alle brugte det, og jeg måtte se, hvad det var. Jeg havde fået det indtryk, at det var umuligt at leve uden. 24 timer senere meldte jeg mig ud. For det, der mødte mig, var rædselsfuldt.
Instagram er et socialt medie a la Facebook, hvor folk deler fotos fra deres liv og dagligdag med hinanden. Man følger sine bekendte, og deres billeder dukker op på ens egen startside. Samtidig uploader man selv billeder, som andre kan kommentere og synes godt om.

