Det er en rigtig dårlig idé med skræmmende perspektiver at sende flygtninge ud på arbejdsmarkedet med en lav indslusningsløn på 70 kroner i timen, som den liberale tænketank Cepos har foreslået.
Virksomheder, arbejdsgivere og borgerlige meningsdannere forsøger at pakke forslaget ind i ønsket om mere effektiv integration. Men i virkeligheden handler det om at øge udbuddet af arbejdskraft til en lavere timeløn.


