»Forestillingen om, at der sidder en magtfuld kulturelite af højrøstede intellektuelle og styrer samfundet, er yderst populær, men passer simpelthen ikke. Den kreative klasse fylder kun noget i Politikens debatspalter og har nærmest ingen indflydelse på samfundets store beslutninger«.
Konklusionen kommer fra sociolog og ph.d.-studerende Christoph Ellersgaard, der sammen med forskerkollegaen Anton Grau Larsen har brugt over 5 år på at undersøge, hvem der udgør den danske magtelite.

