Pia Olsen Dyhr , SF, og Per Christensen, 3F, skriver om indslusningsløn (Pol. 21.1.), at Cepos har trykket på knappen til den store »spinmaskine«. Det er ikke rigtigt. Vi har offentliggjort en analyse, der anbefaler arbejdsmarkedets parter at aftale en indslusningsløn.
Udgangspunktet for anbefalingen er blandt andet DA’s Arbejdsmarkedsrapport fra 2012, der konkluderede, at: »De høje mindstelønninger gør integrationen på arbejdsmarkedet vanskelig, fordi job til personer med lav produktivitet kun bliver oprettet i begrænset omfang«.


