Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi skal ikke have færre karakterer, men færre inkompetente elever

Eleverne på landets uddannelsesinstitutioner er simpelthen for ringe. Svaret er ligetil - luk færre ind.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver tredje gymnasieelev tør ikke deltage i undervisningen. Eleverne frygter at dumme sig, fordi det kan gå ud over deres årskarakter. Det er resultatet af en ny undersøgelse, som har fået mange til at kritisere karaktergivningen i gymnasiet. Politiken konstaterer selv på lederplads, at »karakterer ødelægger læring for de unge«.

Problemet skyldes dog i større udstrækning eleverne selv, end det skyldes karaktererne. Derfor vil det ikke nytte at fjerne karaktererne, lige så lidt som en sygdom forsvinder, hvis man slår termometeret i stykker. Gymnasieeleverne har ændret sig.

For det første møder eleverne op i gymnasiet med ringere faglige forudsætninger end tidligere. Det skyldes en folkeskole og nogle forældre, som har været mere opmærksomme på, om eleverne trivedes, end om de lærte noget. Terperi har længe været dømt ude, når det drejer sig om læring, til trods for at mængdetræning indenfor f.eks. sport og musik er helt ok. Folkeskolens svigt ses også tydeligt på de videregående uddannelser, hvor mange nye studerende møder op uden helt elementære færdigheder i regning og dansk.

De amerikanske psykologer Dunning og Kruger har også tidligere vist, at jo mere inkompetente nogle studerende var, jo mere overvurderede de samme studerende sig selv i forhold til deres medstuderende

For det andet har eleverne en dårligere arbejdsmoral. Danmark ligger faktisk helt i bund blandt OECD-landene, når det drejer sig om arbejdsmoral, viser en analyse, foretaget af CEPOS. Dorte Ågård fra Aarhus Universitet har undersøgt gymnasieelevers motivation, og hun udtaler til Folkeskolen.dk: »I gymnasieverdenen er motivationsproblemerne meget store. Eleverne har købt dagsordenen om, at uddannelse er vigtigt, men mange er ikke motiverede for skolearbejde«.

Samtidig er det veldokumenteret, at studerende på de videregående uddannelser bruger væsentlig mindre tid på deres studier, end de burde. De vil gerne have en uddannelse, men er mindre interesserede i at arbejde for den.

For det tredje har gymnasieeleverne meget høje forventninger til sig selv og tilværelsen. De forventer at få gode karakterer, som senere kan give dem adgang til deres foretrukne uddannelse med SU og mulighed for at bo standsmæssigt i centrum af hovedstaden. Og så skal der naturligvis være et velbetalt job til dem bagefter. Mange mener, at det er deres ret. Den amerikanske psykolog Jean Twenge har beskrevet den forøgede hyppighed af narcissistiske karaktertræk blandt amerikanske unge, og de problemer, der følger, når den urealistiske selvopfattelse og de høje forventninger rammer virkelighedens hårde mur, og hun konkluderer i bogen ’Generation Me’: »This generation is more confident, assertive, entitled – and more miserable«.

De amerikanske psykologer Dunning og Kruger har også tidligere vist, at jo mere inkompetente nogle studerende var, jo mere overvurderede de samme studerende sig selv i forhold til deres medstuderende. De ringeste studerende kunne simpelthen ikke gennemskue, hvor ringe de var. Den dårligste fjerdedel troede således konsekvent, at de var meget bedre end gennemsnittet, uanset hvilket emneområde de blev spurgt om.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Karaktersystemet er ikke perfekt. Ofte er der for meget fokus på karakteren og for lidt på selve læringen

Nu refererer ovenstående til amerikanske undersøgelser, men næsten 30 års erfaring med undervisning af danske førsteårsstuderende har overbevist mig om, at resultaterne kan overføres til danske forhold i dag. Mange af de gymnasielever, som ikke har lyst til at få karakterer, er måske i virkeligheden dem, der har mest brug for det. Når jeg selv giver eksamenskarakterer til førsteårsstuderende, modtager jeg flere og flere henvendelser fra studerende, som er overraskede og fornærmede over, at de er dumpet, til trods for at de næsten intet rigtigt har svaret

For det fjerde har uddannelsessnobberi ført til et meget større optag på gymnasierne de seneste år, og mange af de optagne har slet ikke forudsætninger for at gå på gymnasiet. Det giver naturligvis problemer med at leve op til de krav, der stilles. Formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning forklarer til Politiken, at vi har »en generation, der er ved at knække sammen af stress«. Det tyder på, at mange har valgt forkert, da de valgte gymnasiet, og det underbygges af, at hver fjerde student ikke bruger sin eksamen til en videregående uddannelse. Måske er det altid godt at uddanne sig, men i den sammenhæng glemmes det ofte, at der er nogle andre, der må betale for festlighederne.

Karaktersystemet er ikke perfekt. Ofte er der for meget fokus på karakteren og for lidt på selve læringen. Taxametersystemet og dårlig ledelse har medført, at der er gået pølsefabrik i vores uddannelsessystem. ’Generation målrettet’, som flere kalder den, er mere smalsporet end målrettet. Årskarakterer fra gymnasiet tillægges for stor betydning ved optagelse på de videregående uddannelser, som i større udstrækning burde benytte sig af optagelsesprøver. Det ville dog give uddannelsesinstitutionerne mere arbejde, så det kommer ikke til at ske foreløbig eller uden politisk armvridning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Til karaktersystemets forsvar bør det fremhæves, at 2/3 af gymnasieeleverne ikke har nogen problemer med det. Hvis vi nu vælger at indrette systemet efter den sidste tredjedel, hvoraf mange givetvis slet ikke burde være på gymnasiet, vil vi blot forringe vores skrantende uddannelser endnu mere. Løsningen på problemet med gymnasieelever, der ikke tør deltage i undervisningen, er derfor ikke færre karakterer, men færre elever.

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste fra Politiken Debat, kan du ‘følge’ Debat på din Politiken-profil. Det eneste du skal gøre er at klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge Debat. Derefter vil de seneste artikler fra Debat helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden