Vi kender det så udmærket fra lande ude omkring i verden: Magthaverne reagerer skarpt på folkelig kritik af deres beslutninger og presser og truer de kritiske stemmer til tavshed. Det er naturligvis et enormt demokratisk problem.
En flig af selv samme udemokratiske tendens viste sig forleden her i Danmark i et debatindlæg af Naser Khader (K) i Politiken. Her lader han forstå, at hvis ngo’erne kritiserer magthaveres beslutninger, så koster det.
