Langsomt, men sikkert er lederne i Rigspolitiet og politikerne i regeringen ved at ødelægge dansk politi. Det er alarmerende, hvor skidt det står til, men endnu mere alarmerende, hvor lidt beslutningstagerne gider lytte til politifolkene på gulvet.
Ifølge DR har betjentene opsparet 950.000 overarbejdstimer. Det er jo helt vanvittigt. En stigning på 60 procent siden 2014. Sygefraværet er steget eksplosivt. Alene hos Midt- og Vestsjællands Politi er langtidssygefraværet steget med 109 procent siden 2013. I København er det steget med 40 procent, mens Vestegnen tegner sig for 27 procent flere langtidssyge.


