Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Løkke har en hemmelig plan

Regeringens kerneforslag om lavere introløn til flygtninge er en bombe under vores danske model.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Overalt i verden er et nyt politisk engagement ved at vågne ud af vrede: Fra unge amerikaneres overrumplende begejstring for den ’demokratiske socialist’ Bernie Sanders over de sydeuropæiske vælgeres støtte til nye progressive protestpartier til almindelige borgeres vedholdende velkomstindsats for flygtninge her i Nordeuropa. Drømmen om den nordiske model lever i bedste velgående.

Når det kommer til den hårde realpolitik herhjemme, er alt imidlertid business as usual. Den mobilisering, der sker på gaderne, har endnu ingen effekt på lovmøllens kværn. De tunge og ofte tekniske beslutninger træffes fortsat uden for offentlighedens opmærksomhed.

Folkevandringen fra Syrien og andre fejlslagne stater bruges kun som en anledning – eller snarere en afledningsmanøvre – for de trepartsforhandlinger, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) netop har sat i gang, og som tegner til at blive det mest skelsættende initiativ i 2016.

Trepartsforhandlingerne kan ende med at udviske de enestående styrker, som bl.a. Bernie Sanders hylder ved Danmark

Trepartsforhandlingerne kan ende med at udviske de enestående styrker, som bl.a. Bernie Sanders hylder ved Danmark. Officielt er der dog ingen skjulte dagsordener på spil. Selvfølgelig ikke. Ingen vil udhule den danske velfærdsmodel. Nej, nej, tværtimod. Kontroversielle ord som ’indslusningsløn’ er redigeret bort.

ÖZLEM CEKIC

Så selv om Lars Løkke Rasmussen før valget inviterede op mod 600 mio. arbejdstagere fra OECD-lande her til Danmark, og finansminister Claus Hjort Frederiksen flere gange har talt om at sænke lønningerne til tysk niveau, har ingen noget at frygte ved trepartsforhandlingerne. På papiret.

Formålet er ifølge beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen, der indtil for et halvt år siden var administrerende direktør for Dansk Arbejdsgiverforening, ene og alene at styrke integrationen: »Det er slet ikke godt nok, at kun 3 ud af 10 flygtninge er i arbejde. Vi må stræbe efter, at mange flere nye flygtninge får et job. Det er regeringens sigtelinje, at hver anden flygtning kommer i arbejde«, hedder det i regeringens udspil fra sidste uge.

Trepartsforhandlingerne følger imidlertid et velkendt mønster, som bør få alle alarmlamper til at blinke rødt. Mønsteret har et navn: Det hedder ’Hartz’ og er opkaldt efter den tidligere Volkswagen-direktør Peter Hartz.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tilbage i 2002 præsenterede han et større katalog af barske arbejdsmarkedsreformer, som har skabt et helt nyt lavlønsmarked i Tyskland. Den bitre mirakelmedicin har i Tyskland bestået af bl.a. lavere dagpenge og såkaldt indslusningsløn på ubestemt tid. I dag lever hver tiende tyske lønmodtager reelt under fattigdomsgrænsen på såkaldte ’minijobs’ og er dermed blevet forvandlet til det, som kaldes for ’working poor’, altså fuldtidsbeskæftigede, som ikke længere kan klare til dagen og vejen på en enkelt løncheck. Uligheden eksploderer lige syd for grænsen, hvor op mod 4 mio. fuldtidsarbejdende tyskere nu er fattige.

Store dele af den amerikanske middelklasse gør oprør ved at stemme på en 74-årig mand, der drømmer om at indføre en socialmodel, som vi selv er ved at afvikle.

Herhjemme har skiftende regeringer i de senere år gennemtvunget en stribe reformer, som har været kopieret næsten ordret efter ’Hartz-kommissionen’. Tysk schlager-kopimusik er blevet soundtracket til dansk politik: Efterløn og dagpenge blev rundbarberet, og bistandshjælpen til unge sænket yderligere. Kontanthjælpsloft og fattigdomsydelse er blot de sidste to stik. Forbilledet for samtlige reformer har været ’Hartz’, og derfor bør det ikke overraske, at turen nu er kommet til lønniveauet. En lavere løn – helt nede på bundniveau med de fattigste lande i Østeuropa – er nemlig selve krumtappen i den omvæltning af det tyske arbejdsmarked. Undtagelsestilstanden bruges som ideologisk værktøj.

FLYGTNINGE I ARBEJDE

At kansler Angela Merkel har kunnet byde over 1 mio. asylansøgere midlertidigt velkommen i Tyskland hænger nøje sammen med Hartz-reformerne. Tyske virksomheder kan opsuge hundredtusindvis af gæstearbejdere, fordi de kan slippe af sted med at betale lønninger på niveau med Europas gældsplagede yderkanter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I Tyskland har den samlede effekt af Hartz-reformerne været, at også lønningerne for middelklassen er blevet trukket med ned i et ræs mod bunden. Usikkerheden breder sig som ringe i vandet på arbejdsmarkedet, hvor det sociale mellemlag lige over ’working poor’ nu kaldes for ’prækariatet’, altså et nyt proletariat, der lever med usikre og forringede jobvilkår. Topforhandlerne fra regeringen, arbejdsgiverne og lønmodtagerne besværger ganske vist, at de ikke ønsker tyske tilstande. Potentialet for at få traumatiserede og ofte kortuddannede asylansøgere uden sprogkundskaber i reelle job er – desværre – uhyre begrænset. Hvis Lars Løkke Rasmussen skal lykkes med sin nye ’Operation Hartz’ vil det derfor hovedsageligt blive gammeldanske arbejdere, som ender med at gå ned i løn.

Fagbevægelsen kunne ikke stå imod presset i Tyskland, og hvorfor skulle den danske fagbevægelse være stærkere? Uanset hvad en lavere introløn ender med at blive kaldt – og sukres ind i af Djøf-retorik – risikerer trepartsforhandlingerne at markere begyndelsen på en accelereret skævvridning mellem top og bund, der hurtigt vil bringe mindelser om de tarvelige levevilkår, som store dele af den amerikanske middelklasse gør oprør imod ved at stemme på en 74-årig mand, der drømmer om at indføre en socialmodel, som vi selv er ved at afvikle.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden