Indonesien placerede sig solidt blandt forkæmperne for den globale energiomstilling, da landet under COP21 i Paris tilsluttede sig det nye ’Mission innovation’-initiativ.
Sammen med 20 andre lande forpligtede Indonesien sig til at fordoble offentlige investeringer i grønne og vedvarende energiløsninger. Konkret satte Indonesien et ambitiøst klimamål om at reducere CO2-udledningen med 41 pct. i 2030, såfremt hjælp ydes fra internationale partnere. Med udmeldingen anerkender Indonesien det enorme ansvar, som verdens 4.-mest folkerige land har i den globale indsats mod klimaændringer.
