Nogle gange lyder Dansk Folkeparti helt varme, når de taler om at beskytte de svage, de socialt udsatte ældre osv. Men ofte er det sådan, når noget konkret skal besluttes, at deres politik så har en helt anden retning.
Det sidste eksempel er Alex Ahrendtsen, kulturpolitisk ordfører for DF, der i Altinget kan berette, at han er ved at miste tålmodigheden med folkebibliotekernes digitale bogudlån – e-Reolen – og at han mener, markedet er et bedre alternativ. Årsagen er, at to store af de ca. 250 forlag har meddelt, at de ikke er tilfreds med de vilkår, eReolen byder for e-bøgernes udlån, og har trukket deres bøger fra e-udlånet.


