»Vi bruger ikke for mange penge på SU«, proklamerer Yasmin Davali, formand for Danske Studerendes Fællesråd, og Veronika Schultz, forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, i Politiken 22.3. Deres fælles udmelding som »talspersoner for Uddannelsesalliancen« skyldes, at den nyslåede uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs overvejer at give flere penge til uddannelseskvalitet og færre til SU.
De seneste år har de danske skatteydere som bekendt i større og større grad skullet til lommerne for at finansiere et studentergilde med flere og flere deltagere, og lige nu deler uddannelsesinstitutionerne og de studerende blot rovet (godt 30 mia. kr.) lige over. Den fordeling vil ministeren gerne ændre på.


