Så fik vi endelig, vi kedelige brokkehoveder, vores debat om det forstående indkøb af kampfly. Debat er måske så meget sagt. Det, vi har fået, er en reklamekampagne fra en amerikansk flyproducent, der skal skabe en illusion om, at det skam er til debat, hvilke fly vores mange milliarder skal pøses væk på. Men vi er så vant til, at magthaverne betragter os som idioter, at vi ikke lader os mærke med denne uværdige og rent symbolske manipulation.
Vi lader os ikke mærke med, at politikernes reaktion er, at det aldrig kan komme på tale at debattere kampflyindkøbet. Vi er vant til deres tilstand af fuldendt ligegyldighed over for befolkningen. Den har længe været reglen, ikke undtagelsen, ligesom krigsdeltagelse længe har været reglen frem for undtagelsen.


