Nogen vil hævde, at krig og moral er uforenelige størrelser. At moralen må vige for den umenneskelighed, død og ødelæggelse, som kendetegner krigens kaos i yderste konsekvens. At soldater i krig ikke skyr noget middel for at nå deres mål og redde deres eget liv.
Men det er bestemt ikke tilfældet. Jeg har været soldat i snart 24 år, udsendt fire gange til tre forskellige krigszoner, og min påstand skal være, at danske soldater er i besiddelse af en en meget høj moral.

