At Gimi Levakovic, kendt fra TV 2-programmet ’Sigøjnerbossen – og hans berygtede familie’, er en forbryder, er hævet over enhver tvivl. Han er netop blevet idømt halvandet års fængsel for det, men slipper for udvisning af Danmark.
Jeg kan ikke tilslutte mig koret af de mange meningsdannere, der de seneste dage har ønsket ham udvist af Danmark. Alene af den grund, at han har to mindreårige børn herhjemme.


