Lande, der formår at skabe et samfund baseret på retsstatsprincipper og markedsøkonomi opnår mere velstand og bedre levevilkår for alle samfundsgrupper end lande, der vender markedet ryggen. Det ved vi, og det illustreres af figuren, som inddeler alle verdens lande efter graden af økonomisk frihed, viser velstanden per borger for hver landegruppe samt andelen af denne velstand, som kommer de fattigste 10 procent til gode.
Lande med høj økonomisk frihed er markant rigere end lande med lav økonomisk frihed, og den højere velstand kommer også de fattigste til gode. De fastholder deres andel af den stigende velstand. De fattigste 10 procent tjener kun 10.700 kroner i landene med mindst økonomisk frihed, men 66.000 kroner i landene med mest.

