I den kommende uge fyldes gadebilledet af glade studenter, der med huen på hovedet og eksamensbeviset under armen er klar til at gå sommeren i møde. En dejlig velfortjent sommerferie med fester, lyse nætter og masser af tid til at nyde, at huen er i hus. Men hvad så nu? Hvad skal huen bruges til?
Studenterhuen åbner en masse muligheder. Når tømmermændene har lagt sig, og festteltene er pakket sammen, så begynder overvejelserne om, hvad huen skal bruges til. Nok er huen flot og ny, som den sidder der på hovedet af en nyudklækket student fyldt med hilsner og mærker, men på arbejdsmarkedet har studenterhuen ikke nogen værdi i sig selv. Og det skal man huske på.
