Donald Trump er let at afskrive som en fascistoid fusentast. Også for let. Prøv for nysgerrighedens skyld at lege med på følgende tankeeksperiment: Tænk, hvis kortuddannede hvide mænd vitterligt er endt som en marginaliseret minoritet i de vestlige de-industrialiserede samfund.
Tænk, hvis disse sidste ’rigtige’ hvide machomænd efterhånden føler, at de i hverdagen bliver ydmyget og latterliggjort. Konstant. Gjort til grin som tabere uden smag og fornuft og som oftest hånet for deres vulgære bandeord, mærkelige frisurer og usunde overvægt.

