Har du hovedpine, hjertebanken, mavesmerter eller hukommelsesbesvær? Ja, så er du sikkert offentligt ansat. Med symptomer på stress. Eller måske en ud af de 82 procent offentligt ansatte, der i en undersøgelse i år svarede til avisen her, at du arbejder mere i dag end for 5 år siden.
Og den er god nok. Ifølge de arbejdsmedicinske klinikker kommer de stressramte patienter hovedsagelig fra offentlige arbejdspladser, og hver anden offentligt ansat føler sig stresset.
Vi skal sørge for, at de offentligt ansatte, der i dag føler sig stressede, har kollegaer nok
Yildiz Akdogan og Lea Wermelin
Når vi ser os om i andre europæiske lande som Tyskland og Frankrig, er stress højt på den politiske dagsorden. Det kunne det også være i Danmark. Arbejdsmarkedets parter og regeringen er i gang med at løse en række store samfundsudfordringer.
Med trepartsforhandlinger forsøger man at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet og sikre kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Begge spørgsmål, hvor både arbejdsgivere og fagbevægelse bliver bedt om at løfte en stor opgave. Men hvor er de offentligt ansatte i treparten? Hvor er viljen til at give de offentligt ansatte mere plads i hverdagen, respekt og et bedre arbejdsmiljø? Hvor er regeringens lyst til at sikre en offentlig sektor uden stress?
For nylig spurgte TV-avisen landets borgmestre om, hvordan de oplevede deres arbejdspres. Også her føler mange sig stressede. Deres timer slår ikke til. Borgmester i Høje-Taastrup og formand for KL’s løn- og personaleudvalg Michael Ziegler fortalte endda, at han tænker på, om han gambler med sit liv og helbred ved at være borgmester.
Vi forstår ham godt. Vores borgmestre har meget at se til. Men så hopper borgmesterkæden også af. For Ziegler affejer samtidig behændigt de offentligt ansattes stigende stress og siger, at de blander stress og travlhed sammen.
Med blå briller kan man åbenbart se et evigt fatamorgana af medarbejdere, der kan fyres. Uanset om Løkke, Ziegler og co. kalder det nulvækst, udgiftsstop eller omprioriteringsbidrag, er vejen til et blåt regeringsprojekt brolagt med færre sosu-assistenter, sygeplejersker og socialrådgivere. Det har vi set igen og igen, og ikke siden Løkke sidst var statsminister, er der blevet varslet flere fyringer blandt offentligt ansatte end med lanceringen af omprioriteringsbidraget.
Hvor er regeringens lyst til at sikre en offentlig sektor uden stress?
Yildiz Akdogan og Lea Wermelin
Men netop vores offentligt ansatte gør Danmark til et særligt sted. Vi er beundret og berømt rundt om i verden, fordi vi har et velfærdssamfund, hvor vi kigger os over skulderen for at se, om alle er med.
Derfor skal vi passe på vores offentligt ansatte og sige tak. Tak til sygeplejersken og sosu-hjælperen, der hver dag tager sig af vores ældre og svage på hospitaler og i eget hjem. Tak til pædagogen og pædagogmedhjælperen, der giver en tryg og udviklende hverdag til vores børn. Og tak til de mange tusind uundværlige velfærdsansatte, som gør en forskel og som gør os stærkere.
Men tak gør det ikke alene. Hvis vi skal holde fast i det velfærdssamfund, som har gjort Danmark berømt helt ind i den amerikanske præsidentvalgkamp, skal vi droppe nedskæringskursen og i stedet indstille kompasset efter det, der har gjort vores lille land stærkt igennem generationer.
Vi skal sørge for, at de offentligt ansatte, der i dag føler sig stressede, har kollegaer nok til at kunne løfte den kæmpe opgave, det er at sørge for, at alle er med. Ikke kun fordi det giver os en stærkere offentlig sektor, der kan løfte endnu flere til et bedre liv. Men også fordi det er en god forretning. Stress koster os milliarder af kroner hvert år i sygedagpenge og tabt arbejdsfortjeneste.
Skriv kommentar