I denne uge er København indhyllet i regnbuefarver for at fejre mangfoldigheden. Hurra for det! For ud over fest og farver er det også en anledning til at sætte fokus på, hvordan vi taler til og om hinanden. Om vi egentlig hyggediskriminerer hinanden, når vi f.eks. går på arbejde.
For hyggediskriminering er ikke hyggeligt – det gør ondt. Og der må være andre end mig, der oplever det. Jeg er ingen engel, jeg har selv talt andre ned, fordi jeg var bange for at blive holdt udenfor. De fleste gange, jeg har oplevet diskriminering i mit arbejdsliv, har folk ikke gjort det bevidst. Derfor kalder jeg det hygge-diskriminering. Men det sætter sine spor.
