Kæresterier og ægteskaber mellem etniske danskere og nydanskere spiller en vigtig rolle i integrationen. Men det er ikke et område uden problemer, og problemerne kan stamme fra begge sider i et forhold.
Man hører en gang imellem om etnisk danske piger, der på grund af bekymring over forældrenes reaktioner ikke tør invitere deres muslimske kærester hjem, eller om nydanske unge mænd eller kvinder, der pludselig skubber deres etnisk danske kærester fra sig på gaden, fordi de lige har fået øje på et familiemedlem. Eller om muslimske piger, der enten ikke må have kærester eller ikke må have sex før ægteskabet.


