Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Per Marquard Otzen (arkiv)

Tegning: Per Marquard Otzen (arkiv)

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Etisk Råd: Vi skal kunne diskutere for lukkede døre

Der må være plads til at afprøve holdninger, blive klogere og skifte mening undervejs, skriver Etisk Råd som svar på kritik.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Læge og forfatter Svend Lings kritiserer Det Etiske Råd for flere ting i et indlæg i Politiken 24.10.

Omdrejningspunktet for kritikken er, at lukkede møder ikke harmonerer med Det Etiske Råds hovedformål, nemlig at kvalificere debatten om vanskelige etiske spørgsmål. Møderne bør i stedet være åbne, mener Svend Lings.

Det Etiske Råds møder forbliver dog lukkede netop for at kunne kvalificere debatten om vanskelige spørgsmål.

Spørgsmål om f.eks. aktiv dødshjælp, abort eller organdonation har stor betydning for de berørte. Det er derfor vigtigt, at rådet kan behandle og diskutere emnerne grundigt. Det indebærer også, at der skal være plads til at afprøve holdninger, blive klogere og skifte mening undervejs.

Argumenterne bliver til gengæld stående for eftertiden og er en grundpille i rådets arbejde, uanset hvilke medlemmer der udgør rådet

Rådsmedlemmerne er sjældent eksperter på de områder, der diskuteres, da rådet rummer en bred sammensætning af forskellige faggrupper og lægfolk.

Netop derfor bliver rådsmedlemmernes holdninger til et givent emne udfordret, nuanceret og afklaret undervejs i arbejdet med etiske spørgsmål. Et arbejde, der ofte strækker sig over halve og hele år.

Her inddrager rådet førende eksperter på de relevante områder samt praktikere, patienter og pårørende for at få indblik i den nyeste viden og forskning på området samt mulige etiske udfordringer for såvel samfund som individ.

Åbne møder kan desuden gøre det vanskeligt for rådsmedlemmerne at turde ytre holdninger, som ikke er gennemprøvede, eller som de ikke er 100 procent afklaret omkring.

Svend Lings skriver, at møderne bør være åbne for offentligheden, så vi alle på demokratisk vis kan få indblik i argumenterne og forstå præmisserne for rådets udtalelser og politikernes beslutninger.

Politikernes beslutninger står politikerne selv for, men argumenterne og præmisserne for rådets udtalelser fremgår altid tydeligt, når udtalelsen afgives, og ligger altid tilgængelige på rådets hjemmeside.

De konkrete anbefalinger vil afhænge af de medlemmer, der sidder i rådet på det givne tidspunkt. Argumenterne bliver til gengæld stående for eftertiden og er en grundpille i rådets arbejde, uanset hvilke medlemmer der udgør rådet.

Svend Lings skriver videre, at rådet gennem mange år fungerede underligt tilbagetrukket med lukkede møder og enstemmige udtalelser, som om det var en politisk komité i Østeuropa.

Hvordan politiske komitéer i Østeuropa fungerer, skal vi afholde os fra at blande os i. Men rådets udtalelser er yderst sjældent enstemmige.

Enstemmige vedtagelser kan igennem rådets 30-årige historie tælles på én hånd.

Vi diskuterer vanskelige etiske spørgsmål, som bunder i forskellige værdier for menneskeliv, natur og samfund. Det er derfor svært at ramme én anbefaling, som alle 17 rådsmedlemmer bakker op om, og det er heller ikke meningen.

Vi skal sikre, at alle relevante argumenter bliver bragt i spil, så Folketinget kan træffe politiske beslutninger, der baserer sig på et gennemarbejdet etisk fundament.

Men vi mener ikke, det er rigtigt, når Svend Lings skriver, at folketingsmedlemmer vil kunne undgå konfrontation med kritiske vælgere under henvisning til rådets udtalelser.

Folketingsmedlemmer undgår næppe kritik, hvis de blindt følger rådets anbefalinger, og rådet anbefaler yderst sjældent én løsning. Derfor vil folketingspolitikerne altid skulle stå på mål for deres politiske beslutninger.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Endelig skriver Svend Lings, at man savner vigtige informationer om rådsmedlemmerne.

Hvem er de udpeget af, hvornår og hvorfor? Hvordan er deres politiske tilknytningsforhold?

Hvordan er deres religiøse indstilling?

Det Etiske Råd repræsenterer et bredt udsnit af fagligheder og personligheder, og informationer om medlemsperioder m.m. ligger frit tilgængelige på vores hjemmeside.

Medlemmerne deltager hvert år i over 100 debatarrangementer landet over, hvor vi er i dialog med befolkningen om de etiske spørgsmål, der behandles i rådet, og vi besvarer mere end 400 henvendelser fra borgere, journalister og skoleelever, der stiller spørgsmål til rådet eller ønsker at høre rådets anbefalinger og argumenter.

Endvidere deltager vi aktivt i debatten på Twitter, hvor vi også informerer om vores arbejde, ligesom vi gør det gennem vores nyhedsbrev. Vi mener derfor selv, at vi er åbne omkring vores arbejde.

Vi håber, at denne afklaring bekræfter det, og at den vil blive mødt positivt af Svend Lings og andre, der kan have en anden oplevelse af Det Etiske Råd.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden