Den ulykkelige boligboble. Den opstod nogenlunde samtidig – og bristede nogenlunde samtidig – i de fleste OECD-lande. Både i USA, Danmark og flere andre lande begyndte tilbageslaget på boligmarkedet før de finansielle sammenbrud. Det Økonomiske Råds formandskab (de økonomiske vismænd) mener i Politikens Analyse 19. november, at boligprisboblen blev drevet af, at folk forventede fortsatte boligprisstigninger ud over, hvad der var realøkonomisk grundlag for.
LÆS OGSÅ Boligskatter sikrer stabilt boligmarked
Vismændene fremhæver, at skattestoppet med sin fastfrosne ejendomsværdiskat forstærkede stigningen i boligpriserne. Vismændene hævder, at boligpriserne i længden stiger endnu mere end den almindelige inflationstakt.

