Politiken ofrede en del spalteplads i søndagsavisen (30.5.) på kostforskerne Marianne Uhre Jakobsen og Arne Astrup, som på baggrund af nyere undersøgelser udtaler, at fødevarer som hvidt brød, kartofler, ris og pasta er farligere for helbredet end fødevarer rige på mættet fedt som fløde, smør og ost. Det er efter min mening (over)modigt at komme med en sådan udtalelse, da det kan komme til at koste liv. Mange liv. Udtalelserne er baseret på resultater af nyere befolkningsundersøgelser, heriblandt danske undersøgelser forestået af Marianne Uhre Jakobsen. Men disse resultater kan med god grund betegnes som usikre. For det første fordi det alene drejer sig om observerende undersøgelser. Forskerne har ikkeafprøvet, hvorvidt de omtalte kostændringer påvirker hjertesygeligheden, men har alene sammenlignet hjertesygeligheden blandt personer med forskellige kostvaner. For det andet fordi de statistiske bearbejdninger af observationerne er baseret på en række urealistiske forudsætninger, som det vil føre for vidt at gennemgå i detaljer. Eksempelvis kan det dog nævnes, at resultaterne forudsætter, at hvidt brød kan erstattes af smør, uden at det influerer på andre kostkomponenter eller den samlede energiindtagelse. Samtidig foreliggerder mængder af forskningsresultater, som tyder på, at der er stor risiko for at øge hjertesygeligheden og -dødeligheden i det danske samfund ved at tilskynde til øget indtagelse af mættet fedt.
Det er uomtvisteligt, at befolkninger med lav indtagelse af mættet fedt har lav hjertedødelighed (eksempler: kinesiske og afrikanske landområder, 50’ernes Kreta), at befolkninger, som har formået at reducere indtagelse af mættet fedt, ligeledes har oplevet markant lavere hjertedødelighed (Finland som mest slående eksempel, men også en stribe andre vestlige lande), at kost rig på mættet fedt fremmer åreforkalkning. Og at mættet fedt hæver blodets indhold af det dårlige kolesterol, LDL kolesterol, sammenlignet med alle andre næringsstoffer bortset fra transfedtstoffer og hvidt sukker. Det er efter min mening uklogt og farligt (og et utroligt selvmål) at anbefale fløde, smør og ost frem for brød, kartofler, ris og pasta til den danske befolkning. Det vil være et tilbageskridt, som vil koste liv. Det er da også værd at bemærke, at den amerikanske lederskribent i det ernæringstidsskrift, hvori Marianne Uhre Jakobsens artikel blev offentliggjort, i tråd med de her fremførte argumenter skriver, at »Clearly, diets high in either saturated fats or refined carbohydrates are not suitable for IHD prevention« (egen oversættelse: Det står klart, at hverken kost med højt indhold af mættet fedt eller raffinerede kulhydrater er velegnede til at forebygge hjertesygdom). Marianne Uhre Jakobsenog medarbejderes undersøgelsesresultater kan i lighed med mange andre forskningsresultater benyttes som argument for, at kulhydratrige fødevarer med relativt lavt glykæmisk indeks (dvs. fødevarer forbundet med relativt beskeden blodsukkerstigning) såsom rugbrød og havregryn, men også kartofler, ris og pasta, er sundere valg end eksempelvis hvidt brød, sukker, cornflakes og kager. Det er den væsentligste pointe i den aktuelle debat. Og den passer godt med de eksisterende kostråd.
