Vi kender endnu ikke gerningsmændenes motiver, men vi kender konsekvensen af deres grusomme handlinger mandag aften i Berlin. 12 meldes foreløbig dræbt, flere end 50 er såret.
I Berlin var det den kristne – og kommercielle – verdens symboler, der blev angrebet med en lastbil som modbydeligt mordvåben. Intet kan være mere hjerteløst i en højtid, der kaldes hjerternes fest.

