»Tålt ophold skal gøres utåleligt«, udtalte udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Som sagt, så gjort.
Udrejsecentret Kærshovedgård ved Ikast er i dag det tætteste, Danmark kommer på en koncentrationslejr, uden at være det. Centeret huser afviste asylansøgere, personer på tålt ophold og kriminelle udvist ved dom.
Allerede en kilometer før centret er der sat kameraer op. I alle afdelinger, gange og opholdsstuer er der overvågning. Til gengæld blev samtlige fjernsyn fjernet fra værelserne, lige før udlændingeminister Inger Støjberg kom på besøg.
Det skulle jo nødigt ligne et luksushotel. Kun mobiltelefon og computer må oplades i sengekammeret. Elkedler er forbudt, fordi de koster for meget i strøm. Det fortæller en beboer og en præst tilknyttet centeret, som jeg selv har talt med om forholdene.
Bliver man syg, skal man banke på trælugen til sygeplejersken, som så afgør behovet for lægebehandling. I et tilfælde fik en beboer underkendt en lægeordineret udredning for posttraumatisk stress hos en specialist.
Ved den efterfølgende lægekonsultation påstod man ikke at have bemyndigelse til en sådan indlæggelse. Hvis dette holder stik, er det en direkte forkastelse af FN’s menneskerettigheder og tortur af værste skuffe.
Maden, der serveres tre gange dagligt, er portionsanrettet – ofte i for lille mængde. Muligheden for at få mere eksisterer ikke.
Modsat de kriminelle på tålt ophold får flertallet af de lovlydige ikke lommepenge, som de kan købe mere for, og kommer man for sent til spisetid, er det bare ærgerligt.
Det sidste har katastrofal betydning for beboere, der skal til lægen i Jellinge Asylcenter eller have tjekket hjertet hver 14. dag på Herning Sygehus.
Den slags indebærer nemlig en længere rejse med afgang før morgenmad og hjemkomst efter frokost. Den syge får dermed ikke mad i 24 timer.
Det er på tide at gøre op med myten om, at 84 mennesker på tålt ophold koster danskerne deres pension, efterløn og levestandard, hvis vi behandler dem ordentligt
Stig Grenov
Situationen forværres af den lokale Venstre-borgmester, der har besluttet at forbyde flygtningene at benytte kommunens gratis busdrift.
Stoppestedet ligger ellers lige uden for centret, men man mener ikke, at skolebørn skal rejse sammen med de fremmede. Det betyder en gåtur på 8 kilometer frem og tilbage i al slags vejr. Kun sjældent indvilger centret i at bringe eller afhente på stationen.
Jeg kan ikke dokumentere det, men de mange samstemmende forklaringer peger på, at beboerne udsættes for decideret mobning. Der er forbud mod undervisning på dansk.
Siger nogen 'tak for mad', irettesætter personalet med, at der ikke må tales dansk. Det er den virkelighed, som beboerne har oplevet i centrets halve års levetid.
Resultatet er psykisk nedbrudte mennesker. Et brødrepar er indlagt på psykiatrisk hospital i Herning. Den ene har fået nervesammenbrud, mens den anden har forværret eksem og tabt alt hår. Hvem sagde stress?
Det kunne være helt forfriskende med en integrationsminister, der så det enkelte menneske frem for at have øjnene stift rettet mod antallet af udviste
Stig Grenov
Statsløse sidder på ubestemt tid i trøstesløse omgivelser, fordi intet land vil modtage dem. En gruppe på ca. 30 personer er kristne, der dør, det øjeblik de rejser hjem til lande, hvor trosfrihed er et fremmedord.
To er dansk gift. Den ene venter barn til marts med sin danske kone. Vil han se hende, skal han fem dage i forvejen søge om lov, hvilket forhindrer ham i at være med til fødslen.
Han taler og skriver flydende dansk, har fået 12 i samfundsfag og aldrig gjort noget kriminelt. Han kunne bo gratis hos sin kone i Birkerød, men Inger Støjberg har besluttet at internere ham på skatteydernes regning.
Regeringen splitter en familie ad og sender far – en velfungerende ung mand – retur til det krigshærgede Kirkuk. Og hans historie er på ingen måder et særtilfælde.
Skriv kommentar