En sen novembernat i 2008 sad jeg i det blå lys fra fjernsynet og græd. Barack Obama var blevet valgt som USA’s første sorte præsident i en valgkamp, der lovede håb og forandring. Og jeg var fan. Jeg havde sendt penge til hans kampagne og gik længe rundt i Obama T-shirt.

Det var oven på otte mørke år, hvor Bush og hans neocons i dønningerne efter 9/11 havde startet to store krige, udarbejdet masseovervågningsprogrammer, foretaget ulovlige fangetransporter og udøvet tortur. Og med eksploderende udgifter til de væbnede styrker, skattelettelser og et løbsk, ureguleret Wall Street smadrede Bush-årene ikke bare USA’s økonomi, men hele verdensøkonomien.